Ung mand brager ind i fire biler og et stillads: Er stukket af fra stedet

Onsdag aften er en udlejningsbil braget ind i mindst fire biler på Finsensvej på Frederiksberg. Derfor er politiet ankommet til stedet, hvor ejerne af de parkerede køretøjer står og kigger på buler, skræmmer og ødelagte kofangere på de parkerede biler på vejen.

Der er dog intet tegn på personen, der har ramt stilladset og bilerne, da han har parkeret bilen og løbet sin vej.

Det fortæller Henrik Brix, der er vagtchef hos Købehavns Politi.

LIGE NU LÆSER ANDRE: KØRELÆRER ANHOLDT: VAR FULD UNDER KØRETIME

“Vi kommer til at lede efter ham i området og vi har også et signalement på den unge mand, der har ramt bilerne. Men lige nu er der ingen spor efter ham”, siger vagtchefen.

Manden beskrives som dansk, cirka 25 år alm. af bygning.

Der har ikke været nogen personskade i forbindelse med uheldet, og der er heller ikke kommet melding om, at der skulle være fare for, at stilladset skulle falde.