Hvis man gerne ville være stået af metroen ved Rådhuspladsen, henviser Metroselskabet til, at man enten tager metroen til Københavns Hovedbanegård eller Gammel Strand i stedet.
Fejringen af dobbelt Tour de France-vinder Jonas Vingegaard på Rådhuspladsen i København kan mærkes på trafikken i hovedstaden.
Københavns Politi har afspærret H.C. Andersens Boulevard ved Rådhuspladsen.
Det skriver politikredsen på det sociale medie Twitter.
– Vi har lukket H.C. Andersens Boulevard for trafik på grund af de mange, der er forsamlet på Rådhuspladsen. Find alternative ruter de næste timer, skriver politiet.
LÆS OGSÅ: RÅDHUSPLADSEN I KÆMPE EKSTASE: JONAS VINGEGAARD ANKOMMET
Københavns Politi deler også et billede af menneskemængden i København.
Metroen stopper heller ikke på Rådhuspladsen i tidsrummet klokken 13.15 til 14.30.
Det fremgår af Metroselskabets hjemmeside.
LIGE NU LÆSER ANDRE: KVINDE DØD EFTER FRONTALT SAMMENSTØD MED SKRALDEBIL
Da Jonas Vingegaard første gang vandt Tour de France sidste år, måtte politiet afspærre to centrale veje i København.
Sidste år var der tale om H.C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade.