Pas på! Strømmen er gået!

Strømmen er gået i en del af den københavnske bydel, Brønshøj, og dermed er der heller ikke rødt, gult og grønt lys i trafiklysene.

Energiselskabet Radius har udsendt følgende meddelelse:

Kære kunde. Strømmen er desværre afbrudt i området omkring Frederikssundsvej, Brønshøj på grund af fejl i elnettet. Vi arbejder på at løse fejlen. Vi forventer, at strømmen er tilbage senest kl. 13:49. Vi beklager de gener, som afbrydelsen giver dig. Du kan opleve, at du og din nabo får strøm tilbage på forskellige tidspunkter, da vi genforsyner det berørte område trinvist. Venlig hilsen Radius”