Mand død på Lillebælt: Båd sejlede i ring

En mand er søndag eftermiddag afgået ved døden på Lillebælt efter af være fundet død på en båd, der sejlede i ring

Søndag klokken 13.15 har Sydøstjyllands Politi fået en anmeldelse af, at en båd drev rundt i cirkler i Lillebælt ud fra Skærbæk.

Flere skibe, en redningshelikopter og andet redningsmandskab blev sendt mod stedet, hvor man fandt en livløs mand ombord på den pågældende båd.

“Vi får ham hejst op i helikopteren, og han bliver fløjet til hospitalet i Odense, hvor han er bliver erklæret død,” fortæller Thomas Kiær, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til B.T..

Politiet mistænker ikke, at der skal være sket en kriminel handling, men man er nu ved at undersøge, hvad der helt præcist er sket.

SE OGSÅ: DERFOR SKØD POLITIET: SVENSKE BILISTER VILLE KØRE IND I DANSKE BETJENTE

Ud over Sydøstjyllands Politi og ambulancetjenesten deltog også en redningshelikopter fra flyvestationen i Skrydstrup, et skib fra marinehjemmeværnet og et skib fra Dansk Søredningsselskab.

Presse-fotos.dk følger sagen …

Billede fra Lillebælt
Her lander helikopteren med manden, der er blevet fragtet til Odense Universitetshospital
Billeder fra Lillebælt