Svenske bilister forsøgte at køre ind i danske betjente, da dansk politi jagtede dem tværs over Amager, efter at de svenske biler havde krydset Øresundsbroen.
Det var derfor, dansk politi trak deres pistoler og skød mod de svenske biler.
“Det var i forbindelse med, at de forsøgte at påkøre vores betjente ved Sluseholmen, at skuddene blev affyret,” siger efterforskningsleder Kenneth Hviid Simonsen, Københavns Politi, til bt.dk
LÆS OGSÅ: Nyt om politiets biljagt søndag morgen: To mænd og to kvinder i de svenske biler
Bilerne blev ført af to mænd, og i begge biler var der en kvinde på passagersædet.
Det lykkedes for politiet at få standset den ene bil ved Sjællandsbroen i Københavns Sydhavnskvarter, mens den anden – en blå VW Golf – forulykkede ved Kalvebodsbroen i Hvidovre.
LÆS OGSÅ: Her sluttede jagten fro svensk bil: Avis sender den i forbindelse med røveri i Sverige
Alle fire personer i bilerne blev anholdt, og det står også fast, at de alle skal i grundlovsforhør.
Den blå VW Golf sættes i forbindelse med et røveri, som blev begået i Helsingborg natten til søndag. Politiet er ved at undersøge, om den anden bil også har noget med røveriet at gøre.
LÆS OGSÅ: Kæmpe drama søndag morgen: Politiet afgiver skud – fire anholdt
Da bilen krydsede Øresundsbroen, alarmerede svensk politi deres danske kolleger.
Alle de fire nu anholdte personer begæres udleveret til Sverige.