Fem danske soldater hastet på hospitalet

Dansk militært isenkram køres lørdag til Sverige i forbindelse med en militærøvelse. Det her er ikke et af de involverede køretøjer

Fem danske soldater er blevet hastet på hospitalet i ambulance efter et trafikuheld på den svenske motorvej

Søndag kort efter klokken 12 har fire militærkøretøjer været involveret i et uheld på den svenske E4-motorvej.

Det skriver det svenske medie SVT.

I alt har seks personer været i køretøjerne under uheldet, hvor fem af dem er danske soldater.

Det fortæller presserådgiver i Forsvarskommandoen Christer Haven til B.T..

“Fem personer er kørt på skadestuen for at blive tilset. De er umiddelbart ikke kommet slemt til skade,” siger Christer Haven til mediet.

Uheldet opstod angiveligt, fordi en bil kørte ind i autoværnet. Det er ambulancer, der har fragtet de danske soldater til hospitalet, oplyser SVT.

SE OGSÅ: 21-ÅRIG STUKKET NED VED SUPERMARKED

De danske soldater er i Sverige i forbindelse med en svensk militær øvelse, der er kaldet Aurora 23. Her deltager flere forskellige lande.

Ud over Danmark deltager blandt andet soldater fra USA og Finland. Sammenlagt er 26.000 soldater med i øvelsen.