15 danskere er blevet evakueret med fly fra Sudan i nat.
Det oplyser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en mail til Ritzau.
Den første gruppe på 14 er ankommet til Djibouti mandag morgen. Den 15. og sidste dansker er på vej.
-Det er rigtig gode nyheder i en ellers meget ulykkelig situation, skriver Lars Løkke Rasmussen.
LIGE NU LÆSER ANDRE: Holger Rune i comeback: Vinder finale i München
Det er under en fransk koordineret indsats, at danskerne er blevet fløjet ud af Khartoum med forskellige evakueringsfly.
Udenrigsministeriet oplyser videre, at alle tilbageværende 21 danskere på danskerlisten fik tilbud om evakuering, da der søndag viste sig mulighed for evakuering med fly. Det valgte 15 danskere at tage imod.
De resterende har ikke taget imod tilbuddet.