
En lastbil med stort læs er væltet på Røglindvej i Lem mellem Ringkøbing og Skjern. Det vil medføre, at vejen bliver spærret i nogle timer.
“Det er flere timer siden, lastbilen kørte i grøften. Det skete, da den mødte en modkørende lastbil. Vejen blev derfor for smal med det resultat, at lastbilen endte i grøften,” fortæller Andreas Andersen, vagtchef, Midt- og Vestjyllands Politi, til presse-fotos.dk
“Den er nu ved at blive bugseret bort. Vi har bevidst valgt at vente til de tidlige aftentimer, hvor der ikke er så megen trafik som om eftermiddagen,” siger vagtchefen.
















