Politiet søger en mand, der formodes at have bedraget og snydt ældre borgere i Viborg.
Det skriver Midt -og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden har angiveligt kontaktet to ældre borgere over telefon, hvor han har udgivet sig for at være fra Nordea. Mens den ældre person talte med manden i telefonen, bankede en anden mand på døren, hvor borgeren blev bedt om at udlevere kreditkort og et større kontantbeløb til manden i døren.
LIGE NU LÆSER ANDRE: BARN ALVORLIGT TILSKADEKOMMEN I ULYKKE
Efterfølgende blev kreditkortet misbrugt i en hæveautomat i Viborg.
Manden beskrives som:
- Mand
- 20-25 år
- ca. 175cm høj
- almindelig af bygning.
- Iført rød sweatshirt med hvid påskrift, blå joggingbukser og sorte sneakers med hvid sål. Endvidere iført en sandfarvet halvlang vinterjakke med pelskrave og var i besiddelse af en iPhone med rødt cover.
- Han har en tatovering.
Kontakt politiet på 114, hvis du kan hjælpe.