Stort containerskib sidder stadig fast i Lillebælt

Natten til fredag klokken 01.52 stødte det næsten 100 meter lange skib på grund ud for Lillebælt. Ragna, som skibet hedder, sidder stadig fast og har ikke rokket sig i to dage. Nu kommer planen om, hvordan man skal få det store containerskib fra fra sandbunden.

Der har været en slæbebåd, som har forsøgt at få skibet fri, men søndag morgen står skibet stadig samme sted.

 “Hvis alt går efter planen, og der kommer en slæbebåd frem, og det passer med et højvande, vil de gøre et forsøg. Det kan være inden for det næste døgns tid eller halvandet. Der er jo højvande to gange i døgnet, men vi har ikke yderligere timing på det”, oplyste Forsvarets Operationscenter l lørdags.

LIGE NU LÆSER ANDRE: KÆMPE BRAND VED BILKA I VEJLE

Men det ser ikke ud til, at slæbebåden har fået rokket det store skib ud fra sandet endnu.

Der er højvande to gange i døgnet, og disse tider vil være de bedste at gøre endnu et forsøg, som man vil fortsætte med weekenden igennem, oplyser vagtchefen fra Fyns Politi.