Robert Hansen er tiltalt for vold og grov vold og skal nu snart i retten
Anja og Viktor-stjernen Robert Hansen står nu over for to tiltaler, der omhandler vold og en tiltalte, der omhandler grov vold.
Det skriver Se og Hør, der har læst anklageskriftet mod skuespilleren.
Den første tiltale om vold tager udgangspunkt i en episode fra den 16. november 2020 på Frederiksberg, hvor Robert Hansen ifølge anklageskriftet slog en person flere gange i hovedet med knytnæve.
Den anden tiltale om vold tager udgangspunkt i en ferie til spanske Fuengirola den 15. juli 2021, hvor Robert Hansen slog sit kvindelige offer flere gange i ansigtet med knytnæver, så hun faldt ned på gulvet, hvor Robert Hansen sparkede hende i brystkassen.
SE OGSÅ: KVINDE I KRITISK TILSTAND: BLEV REDDET UD AF FLAMMERNE
Den tredje og sidste tiltale handler om grov vold, der skete den 5. marts 2021. Her slog Robert Hansen angiveligt sit offer med en guitar flere stedet på kroppen og en gang i ansigtet. Guitaren gik i stykker under overfaldet.
”Vi havnede jo begge i spjældet. Og hvorfor har hun ikke meldt det til politiet, sådan helt seriøst. Hvis jeg er så forfærdelig, så er det jo der (i retssystemet, red.), man skal tage den i stedet for på sociale medier,” sagde Robert Hansen dengang til Se og Hør om episoden i Fuengirola.
Det er Robert Hansens ekskæreste Nynne Larsen, der har anmeldt ham.