Arbejdsulykke på tankstation: Person meldt mast

Der er tirsdag aften sket en arbejdsulykke ved Q8-tanken på Storebæltsvej i Korsør, hvor en mand meldes mast – i betydningen fastklemt under en lastbil.

Der er foreløbig intet om mandens tilstand.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis første melding på Twitter lød:

“Vi er sammen med Redningsberedskabet til stede på Q8, Storebæltsvej i Korsør i anledning af en arbejdsulykke. For nuværende er der ikke yderligere oplysninger. Vh. Vagtchefen”

En senere opfølgende melding lød:

“Arbejdsulykke. I forbindelse med arbejde på stedet er en person kommet til skade. Der gives fortsat ikke yderligere oplysninger. Vh. Vagtchefen”

En redningshelikopter er rekvireret til manden.

(Opdatering kl. 21.59: Sydsjællands og Lolland-Falsters politi skriver: “Arbejdsulykke. Den tilskadekomne flyves til hospital og de nærmere omstændigheder undersøges. Der er ikke flere oplysninger eller kommentarer i sagen. Vh. Vagtchefen.”)