Fredag aften er der opstået brand i en bil på Karlslunde Rasteplads
Omkring klokken 20.15 fredag aften modtog brandvæsenet en anmeldelse af, at en bil stod i brand på Karlslunde Rasteplads, der ligger mellem Solrød Strand og Ishøj.
Derfor hastede brandvæsenet til stedet i en enkelt brandbil.
Her blev branden slukket uden nogen personskade.
Flere personer på rastepladsen prøvede selv at slukke flammerne i bilen. Det er uklart, om disse er bilens ejere.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, hvorfor branden opstod.
Den brændende bil har udenlandske nummerplader.