Onsdag aften indløb der anmeldelser fra to kvinder der, uafhængigt af hinanden, var blevet blufærdighedskrænket af en mand, der havde stået med sin penis fremme i en bybus.
Den første episode skulle ifølge Østjyllands Politi være sket omkring klokke 17:08, hvor en 48-årig kvinde stod i en bybus, hvor hun ved Ravnsøvej i Risskov bemærkede en mand, som stod helt op af hende med sin penis fremme.
Kvinden valgte at råbe op, hvilket forskrækkede manden, der skyndte sig ud af bussen.
Episoden havde dog ikke afskrækket manden i tilstrækkelig grad.
Kort tid efter – nemlig omkring klokken 17:15 – var manden igen på spil.
Det skete atter en gang i en bybus, hvor manden stod med sin penis i hånden og onanerede.
Dette opdagede en 19-årig kvinde, da bussen holdt stille ved Kantorvænget i Risskov.
Kvinden skyndte sig op til chaufføren, som hun fortalte om onanisten.
Manden forsvandt dog hurtigt ud af bussen ved det næste stop.
Østjyllands Politi efterforsker nu sagerne nærmere
Flere liderlige mænd anholdt for at onanere offentligt – læs mere her:
.