Der har netop været et voldsomt færdselsuheld mellem to biler i Hvidovre
Omkring klokken 19.10 blev redningspersonalet og politiet kaldt ud til et voldsomt sammenstød mellem to personbiler i krydset ved Gammel Køge Landevej og Hvidovrevej, hvor en eller flere personer, skulle være fastklemte.
SE OGSÅ: PRESSE-FOTOS MAND TIL STEDE VED DRUKNEULYKKE: EN KVINDE SKREG OG GRÆD
Billederne indikerer, at en sølv personbiler er kørt ind i siden på en sort personbil, der er svensk registreret.
Presse-fotos.dks fotograf er på stedet og fortæller, at ulykken ser meget voldsom ud.
”Da jeg ankommer holder to ambulancer i hver sin side af krydset. Kort tid efter kører den ene ambulance af sted med akutlægebilen i fuld udrykning. Noget kan tyde på, at en ung mand har været fastklemt og kommet til skade, for der gik en mor rundt mellem betjentene og græd helt vildt,” fortæller Presse-fotos.dks fotograf.
SE OGSÅ: MYSTISK AKTION I GANG I DANSK FARVAND
Umiddelbart er det den unge mand, der er kørt afsted i ambulancen med fuld udrykning, oplyser fotografen.
Ovenstående skal tages med forbehold, da det endnu ikke er bekræftet af politiet. Presse-fotos.dk forsøger af få en kommentar fra Københavns Vestegns Politi.