Person fløjet væk med helikopter efter alvorligt uheld

En person er kommet alvorligt til skade efter et uheld i Egernsund i Sønderjylland.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Presse-fotos.dk.

Politiet modtog anmeldelsen om uheldet klokke 17:13.

– En bil er væltet rundt på taget i forbindelse med et solouheld, og i den forbindelse har en person været fastklemt, siger Nikolaj Hølmkjær, som er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

– Personen er kommet alvorligt til skade og er blevet fløjet til hospitalet med helikopter, siger han videre.

Politiet er stadig til stede i området, hvor de er ved at foretage undersøgelser.