Tungt bevæbnet politi til stede ved gymnasium: Anmeldelse om person med pistol

Politiet er tirsdag eftermiddag massivt til stede ved Sydkystens Gymnasium i Ishøj.

Det skyldes ifølge Københavns Vestegns Politi en anmeldelse de modtog klokken 15.30 i forbindelse med en hændelse, der i øjeblikket bliver efterforsket.

“Vi får en anmeldelse om, at en mand skulle rende rundt med en pistol. Det reagerer vi selvfølgelig kraftigt og massivt på,” siger vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi til B.T.

“Det vi er noget frem til nu, det er, at vi har to anholdte og de har haft en eller anden form for pistol. Den pistol vi har fundet nu, viser sig at være er en splatterpistol,” forklarer vagtchefen til mediet.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om sagen.