Voldsom arbejdsulykke: Person kørt til Rigshospitalet med politieskorte

Politi og ambulance er mandag formiddag rykket ud til Nordholmen i Hvidovre, efter de modtog en anmeldelse om, at en person var faldet ned fra en stige.

Det siger Vestegnens Politi til Presse-fotos.dk.

– Vi tager en anmeldelse, som lyder på, at en person er faldet ned fra en stige, siger Lasse Michelsen, som er vagtchef ved Vestegnens Politi.

– Vi efterforsker det som en arbejdsulykke og har tilkaldt arbejdstilsynet, som skal undersøge, om lovgivningen på stedet er blevet overholdt, siger han videre.

Politiet kørte den tilskadekomne medarbejder til Rigshospitalet med politieskorte.

– Jeg har ingen oplysninger om tilstand, men personen var i live, da de kørte fra stedet, siger Lasse Michelsen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 10:40.