Person fundet livløs: Identificeret som forsvundet 22-årig

En livløs person blev tirsdag formiddag fundet ved Nordhavns Station i København.

Ifølge Københavns Politi er der tale om den 22-årige Jonas, der forsvandt efter en bytur i København i weekenden.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 11.58, da en borger havde fundet en livløs person i området nær stationen.

Herefter er manden blevet identificeret som den forsvundne 22-årige.

Umiddelbart tyder det på, at der er tale om en tragisk ulykke, hvor den 22-årige er blevet ramt af et tog, oplyser politiet til B.T.