
Slagelse Brand og Redning er torsdag eftermiddag rykket ud til en melding om brand på Reskavej i Korsør.
Det bekræfter beredskabet til Presse-fotos.dk.
Den indledende anmeldelse lød på, at der var tale om ild i en gasbrænder. Det har dog ikke været muligt at få bekræftet.
Brandvæsnet var hurtigt på stedet, eftersom brandstationen også ligger på Reskavej.
Det har dog ikke været muligt at få yderligere kommentarer fra beredskabet.



