Festival lyser byen op i Holbæk

Smukke lysinstallationer lyser tirsdag aften Holbæk op.

Lysene er en del af en større kommunal lysfestival, der blev skudt i gang i Tølløse i uge 5.

Ugen efter bevægede de smukke lys sig til byen Svinninge og tirsdag den 15. februar blev lysene tændt i Holbæk.

Lysene vil derfor være tændt hele vinterferien i Holbæk, hvor mange børnefamilier holder ferie og forhåbentligt kan få glæde af de unikke lysinstallationer.

I næste uge bliver lysene tændt på den sidste destination: Jyderup.