Endnu en bilbrand i Ballerup

For anden nat i træk, var der natten til mandag ild i flere biler på Magleparkens parkeringsplads i Ballerup.
Kort før klokken fem mandag morgen måtte brandvæsenet således i tøjet og afsende flere køretøjer til Magleparken, hvor der var ild i to biler.
Flere politibetjente kom ligeledes til stedet og søgte spor i området.
Mandag morgens bilbrand er blot 100 meter fra det sted, hvor to biler natten til søndag udbrændte.