Flere personer er blevet anholdt efter et brutalt overfald, der endte i et knivstikkeri.
“Der er flere kilder hernede, der taler om et knivstikkeri.”
Sådan lød det fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der var til stede efter en voldsom hændelse den 13. maj.
Dagen derpå meldte politiet ud i deres døgnrapport, at man havde anholdt en 56-årig mand i sagen.
Nu meldes der nærmere ud om, hvad der udspillede sig den skæbnesvangre aften.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det sker onsdag formiddag i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis døgnrapport.
Her bekræftes det, at en 50-årig mand blev ramt af knivstik i en lejlighed i Korsør den 13. maj.
Politikredsen oplyser desuden, at den forurettede blev slået og sparket inden han blev knivstukket.
I sagen har man tirsdag eftermiddag også anholdt en 39-årig mand, der er sigtet for at medvirke til knivstikkeriet.
Han fremstilles i et grundlovsforhør i Retten i Næstved onsdag formiddag.
Politikredsen melder intet ud om den forurettedes tilstand.


