En tragisk ulykke har udspillet sig i juledagene, hvor en femårig dreng har mistet livet under en skiferie med sin familie
En familietur til et skisportssted er endt i en ufattelig tragedie, da en femårig dreng i søndags mistede livet på ski.
Drengen var ifølge internationale medier samme med sin mor, da ulykken skete.
Her benyttede de omkring klokken 10.00 lokal tid en udendørs rulletrappe, der forbinder forskellige dele af skisportsstedet, da drengen faldt og fik sin arm fanget i trappen.
Drengens mor slog alarm til redningsmynsighederne, mens hendes søn sad fastklemt, men det lykkedes først at få ham fri omkring 40 minutter senere.
På det tidspunkt var han bevidstløs.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ulykken skete i et skiområde i det nordlige Japan, der er kaldet Asari Ski Resort.
Drengen blev hastet til hospitalet, men hans liv stod ikke til at redde, og han blev derefter erklæret død.
Ifølge det britiske medie The Guardian befandt der sig ingen ansatte i nærheden af rulletrappen, da ulykken indtraf.
Skiresortets administrerende direktør, Kensuke Tamagawa, forklarer til mediet, at medarbejdere var blevet instrueret i at holde afstand til området af sikkerhedsmæssige hensyn.
Den afdøde femårige dreng er fra Japan.
Rulletrappen var udstyret med et sikkerhedssystem, der skulle standse anlægget, hvis nogle sad fast – men af ukendte årsager blev systemet ikke aktiveret, og det var drengens mor, der måtte trykke på nødstoppet.
Politiet har iværksat en efterforskning af dødsulykken.
