Trækker sig: Ramt af transportsyge

Mash
Breaking

Den danske paradressurrytter Tobias Thorning Jørgensen kommer ikke til at konkurrere ved de paralympiske lege i Paris.

Under transporten til Frankrigs hovedstad fik rytterens konkurrencehest, Jolene, konstateret transportsyge, og derfor kan ekvipagen ikke stille til start.

Det oplyser Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse søndag.

Tobias Thorning Jørgensen er “ked af det” og “skuffet” over, at han må trække sig og derfor ikke kan følge op på de to guldmedaljer, han vandt i Tokyo.

– Men mine egne ambitioner og drømme må aldrig nogensinde vægte højere end Jolenes ve og vel, og det er også derfor, vi har valgt at trække hende, siger han i meddelelsen.

Under de olympiske lege er det muligt at udskifte en hest helt frem til konkurrencestart, men reglerne er anderledes til PL, hvor man ikke må lave en udskiftning, skriver forbundet.