Yulia Navalnaya kommer til Danmark: Putins Rusland og kampen for demokratiet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den russiske demokratiforkæmper Yulia Navalnaya bliver årets internationale hovedtaler på Kulturmødet Mors. Her skal hun tale om demokrati, frihed og kampen mod autoritære kræfter. Også tidligere NATO-chef Anders Fogh Rasmussen er blandt årets internationale navne.

En af de mest markante russiske stemmer i kampen for demokrati kommer nu til Danmark.

Yulia Navalnaya bliver årets internationale hovedtaler på Kulturmødet Mors, hvor hun skal holde en særlig keynote og efterfølgende deltage i en samtale om demokrati, kultur og modstandskraft.

Dermed bliver den russiske demokratiforkæmper et af de helt store navne på årets Kulturmøde.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Yulia Navalnaya. Foto: Kulturmødet Mors.
Se også
Drone eksploderer i europæisk luftrum

Det skriver arrangørene i en pressemeddelelse.

Temaerne bliver blandt andet demokrati, frihed, menneskerettigheder og kunstens rolle i en tid, hvor Europa er præget af krig, politisk uro og voksende usikkerhed.

Viderefører Aleksej Navalnyjs kamp

Yulia Navalnaya spillede sammen med sin mand, den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, en central rolle i kampen for et frit og demokratisk Rusland.

Efter hans død har hun fortsat arbejdet internationalt for menneskerettigheder, ytringsfrihed og demokratiske værdier.

Nu tager hun altså turen til Mors.

På Kulturmødet skal hun fortælle om sine erfaringer fra kampen mod autoritære regimer og sætte fokus på de udfordringer, som Europa står overfor.

Arrangørerne beskriver hende som en af de stærkeste internationale stemmer for demokrati.

Samtalen skal samtidig undersøge, hvordan kunst, kultur og civilsamfund kan være med til at styrke demokratiet og skabe håb og handling i en tid præget af krig og usikkerhed.

Også Anders Fogh Rasmussen kommer

Yulia Navalnaya bliver dog langt fra den eneste internationale profil på årets Kulturmøde.

Tidligere NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen deltager også og skal tale om Europas sikkerhed, internationale alliancer og de store geopolitiske forandringer, der præger verden.

Dermed kommer både Ruslands kamp for demokrati og Europas sikkerhed til at fylde på Mors.

Det internationale program rækker dog langt videre end politik og geopolitik.

Publikum kan blandt andet opleve den mellemøstlige musikduo TootArd, som blander psykedelisk rock med arabiske musiktraditioner og politiske fortællinger om blandt andet identitet, frihed og tilhørsforhold.

For børn og familier inviterer Go Zebra til kreative workshops om globale fællesskaber.

“Alle de rettigheder Yulia Navalnaya kæmper for”

Ifølge Caspar Ryttergaard, direktør for Kulturmødet Mors, er det afgørende at rette blikket ud mod verden.

Han mener, at kunst og kultur spiller en helt central rolle for demokratiet.

“Demokrati bliver ikke kun skabt gennem politik og institutioner. For vi har en fællesnævner, når vi mødes – når vi synger, taler, samtaler, diskuterer, demonstrerer, illustrerer, udtrykker og skaber.”

Han peger samtidig på de demokratiske frihedsrettigheder, som ifølge ham bliver tydelige, når mennesker mødes og udtrykker sig.

“Og det er præcis alle de rettigheder Yulia Navalnaya kæmper for i et nyt demokratisk Rusland.”

Det internationale fokus bliver desuden synligt flere andre steder på Kulturmødet.

I Kunstens Camp kan publikum blandt andet opleve samtalerne Et sårbart mødested og Artists at War, der sætter fokus på kunstens vilkår og betydning i en verden præget af konflikter og store forandringer.

Vil gøre globale problemer nærværende

Det internationale program er en del af Kulturmødets nye samarbejde med OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.

Kulturmødet er udpeget som global platformspartner, og sammen med blandt andre CISU – Civilsamfund i Udvikling og Roskilde Festival Gruppen skal Kulturmødet udvikle en række arrangementer med fokus på globale spørgsmål.

Målet er at bruge kunst, kultur og samtaler til at give publikum ny viden og skabe engagement omkring internationale problemstillinger.

Og med Yulia Navalnaya som årets internationale hovedtaler bliver der sat en særdeles markant streg under ambitionen.

Annonce
Annonce
Annonce