YouSee hæver priserne – igen: Så dyrt bliver det

Penge til YouSee
Illustrationsfoto.

Flere tusind danskere får ændret deres tv- og streamingpriser hos YouSee – og mange uden at have opdaget det endnu.

Fra den 1. juli 2025 skal mange danskere vænne sig til at betale endnu mere for tv. YouSee har nemlig varslet en ny prisstigning, og det er ikke småbeløb, det drejer sig om.

Endnu en udgift i en dyr tid

YouSee prisstigning i juli kommer oven i stigninger fra januar 2025, hvor prisen på blandt andet fuldpakken blev sat op med 50 kr. Dengang fik mange kunder sig en overraskelse – og nu sker det igen.

For mange danskere vil det få konsekvenser for privatbudgettet, og det rejser spørgsmålet, hvornår grænsen er nået. Flere forbrugere diskuterer allerede på sociale medier, om det snart kan betale sig at have traditionelt tv, når streamingtjenester tilbyder billigere alternativer.

Ifølge Flatpanels.dk, der har set kundemeldingen, er der tale om stigninger på mellem 13 og 30 kroner om måneden – afhængig af hvilken pakke man har. Det er blot seks måneder siden, selskabet sidst hævede priserne.

Derfor kommer YouSee prisstigning nu

YouSee forklarer, at den nye prisstigning skyldes en lovændring, der træder i kraft 1. juli. Her bliver tv-udbydere nemlig pålagt at opkræve moms af ophavsret, og det påvirker prisen direkte for forbrugerne.

Det betyder konkret, at:

  • Minipakken stiger fra 229 til 242 kr.
  • Grundpakken stiger fra 379 til 393 kr.
  • Mellempakken går fra 659 til 674 kr.
  • Fuldpakken hopper fra 809 til 827 kr.

Samtidig bliver også de internetbaserede Play-pakker ramt. Her stiger prisen ensartet med 30 kr. pr. måned, uanset hvilken type abonnement man har.

Bliver det sidste prisstigning fra YouSee?

Det er endnu uklart, om den nye YouSee prisstigning bliver den sidste i år. Tendensen fra de seneste år tyder dog på, at yderligere justeringer ikke kan udelukkes.

Man kan med fordel lige tjekke budgetkontoen en ekstra gang. Det er nok ikke første gange, man er tvunge til at overveje, om ens nuværende abonnement stadig matcher behov og økonomi.

Mange danskere skal snart vænne sig til nye butiksskilte i deres lokale dagligvarebutik – blandt andet Coop 365discount. En ny aftale mellem to af landets største dagligvarekoncerner betyder, at flere 365discount-butikker lukker – og nogle steder forsvinder kæden helt.