Brandkøretøjer er hastet ud i massevis onsdag aften, da man har fået melding om brand i en industribygning.
Onsdag aften har beredskabet sendt mange udrykningskøretøjer ud til en brand i en virksomhed og der er nu et større oprydningsarbejde i gang på stedet.
Branden er startet i en silo med flis og træspåner og derfor er brandfolkene nu i gang med at tømme siloen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Midtjysk Brand & Redning blev kl. 18:54 kaldt til brand i industribygning på Tietgensvej 16 i Silkeborg. Ved ankomst blev det konstateret at en silo flis/træspåner brændte indvendig”, lyder det i et opslag fra beredskabet på det sociale medie X.
De mange brandfolk er nu i gang med at tømme siloen og slukke branden på samme tid. Der har ikke været tale om personskade i forbindelse med branden, men beredskabet kommer til at være på adressen i længere tid.






