Voldsomt uheld: Politiet mistænker knivstik

Fredag aften rykkede politiet ud til noget, som i første omgang så ud til, at være et almindeligt uheld.

Ved ankomst blev de dog mødt af et syn, som straks gjorde dem mistænkelige.

Københavns Politi rykkede ud til uheldet i Sydhavnen, hvor de blev mødt af en mand med skader på armen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bilen efter den hårde kollision. Heri sad den blødende mand.

Manden var dog knap så behjælpelig og ville ikke fortælle politiet, hvor skaderne stammede fra.

Politiet mener, at de ikke er opstået på grund af biluheldet, men i stedet på grund af knivstikkeri.

Det skal en læge nu endeligt konstatere, oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

På billederne kan man se, hvordan bilen har torpederet et hegn.

Politiet ønsker ikke at oplyse nærmere om manden eller om omstændighederne ved biluheldet og knivstikkeriet for nuværende.