Et voldsomt uheld er sket på motorvejen.
Mange udrykningskøretøjer er blevet tilkaldt for at hjælpe til.
På billeder fra stedet kan man se, at de to biler er kørt sammen med voldsom kraft.
(Artiklen fortsætter under billedet)


På billeder fra stedet kan man se, at politiet er fremme sammen med to ambulancer og en akutlægebil. Dette bekræfter Fyns Politi også over for Presse-fotos.dk.
De to biler er kørt sammen, og det har forårsaget enorme skader på begge biler.
Den ene bil er blevet kastet ind i rabatten, og den anden holder med fronten mod den forkerte kørselsretning.
Fyns Politi oplyser til Presse-fotos.dk, at de er til stede ved ulykkesstedet.
Desuden kan de fortælle, at trafikken er påvirket af situationen, da et helt spor er optaget i forbindelse med redningsarbejdet.
Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 12.37 fredag.
Alle bilernes passagerer var i stand til selv at forlade bilerne efter ulykken.
De er alle sendt til OUH til yderligere undersøgelser.
Man kan forvente kø på grund af situationen, hvis man kører på Svendborgmotorvejen i retning mod Odense kort efter afkørsel 12 Ringe N.
Flere billeder fra uheldet:

