To unge personer kom ind på skolen, hev en dreng ned ad gangen og udsatte ham for spark, slag og peberspray.
Mandag eftermiddag udspillede der sig voldsomme scener på en skole.
Da undervisningen på skolen var færdig, kom en ung mand og kvinde ind på skolen, hvor de tog fat i en 15-årig dreng og trak ham ned ad gangen. De to gerningspersoner genkendes ikke som elever på skolen.
Herefter blev den 15-årige dreng tildelt slag og spark, og han blev også udsat for peberspray, mens han lå ned.
(Artiklen fortsætter under billedet)

De to gerningspersoner flygtede fra stedet, hvor de ifølge vidner satte sig ind i en bil, der holdt og ventede på dem ved skolen.
Flere børn overværede det voldsomme overfald.
Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.
Politikredsen efterforsker sagen og søger vidner, der kan have oplysninger om gerningspersonerne eller flugtbilen.
Det voldelige overfald skete på en ungdomsuddannelsesinstitution i Aarhus Nord.