Natten til tirsdag er et blodigt knivstikkeri fundet sted i den sydlige del af landet, hvor en 36-årig måtte hastes til hospitalet i helikopter.
Nattens massive tilstedeværelse af politi i den sydlige del af landet fortsætter tirsdag morgen.
Det er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi som natten til tirsdag rykkede ud til en melding om, at en 36-årig mand var blevet overfaldet på en adresse på Lolland.
Overfaldet viste sig at være så voldsomt, at den overfaldte 36-årige blev hastet til Rigshospitalet i en redningshelikopter.
(Artiklen fortsætter under billederne)


Politiet kaldte det i første omgang for et mistænkeligt forhold.
Tirsdag morgen skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse, at den 36-årig var udsat for et blodigt knivstikkeri.
‘Klokken 1.09 fik politiet en anmeldelse om, at en 36-årig mand var blevet overfaldet på Vestergade i Sakskøbing.’
‘Flere politipatruljer blev sendt til stedet, og den 36-årige, der var ramt af knivstik, blev fløjet til rigshospitalet til behandling for sine skader,’ skriver politiet.
Den 36-årige er nu uden for livsfare, men politiet efterforsker anmeldelsen som forsøg på manddrab.
Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt i området omkring Vestergade natten til tirsdag. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.
Herunder kan du se billeder fra politiets fortsætter tilstedeværelse på gerningsstedet, hvor gaden er afspærret og politiets teknikere fortsat arbejder på højtryk:




