Voldsomt færdselsuheld i Horsens

Se billederne fra udrykningen i Horsens nederst i artiklen

Tidligt tirsdag aften har Sydøstjyllands Politi sammen med brandvæsenet og ambulancetjenesten modtaget en anmeldelse om et færdselsuheld på Bollervej i Horsens.

Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

I den indledende anmeldelse fremgår det, at der muligvis kan være fastklemte i forbindelse med det anmeldte uheld.

Billeder fra stedet viser, at der formentlig er tale om et solouheld, hvor en personbil er kørt af vejen og er endt på taget.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra politiet, men det har ikke været muligt.

Der er ikke meldinger om, at der skal være sket alvorlig personskade.

Se billeder fra stedet her:

Korte videoer