Politi og ambulance er tidligt lørdag morgen til stede ved et voldsomt færdselsuheld.
Tidligt lørdag morgen er to personbiler kørt frontalt ind i hinanden i krydset mellem Søren Frichs Vej og Viby Ringvej i Aarhus.
To personer er kommet meget slemt til skade ved ulykken, fortæller en udsendt fra Presse-fotos.dk.
Både politi, ambulance og vejhjælp er til stede ved ulykken.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Billeder fra stedet viser, at bilerne er voldsomt beskadiget.
Fronten af den ene bil er trykket sammen og flere dele fra bilerne kan ses ligge rundt omkring på asfalten.
Presse-fotos.dk har forgæves forsøgt at få kontakt til Østjyllands Politi.
Vi følger sagen.
Politiet massivt til stede: ‘Der er blevet tildelt slag i ansigtet’

