Det er en voldsomt blodig hændelse, der er sket i København. Her er der sket yderst alvorlig personskade, mens en person er blevet anholdt
En mand med sort og krøllet hår samt med sort fuldskæg er ifølge politiet gået fuldstændig amok med en kniv i København.
“Tilsyneladende er der tale om en bagatel, men det fik den ene til at stikke den anden med kniv og derpå forlade stedet,” siger efterforskningsleder i Københavns Politi Kenneth Hviis Simonsen til B.T..
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det blodige knivoverfald skete fredag aften omkring klokken 19.40 på en durumbar på Østerbrogade over for Svanemølle Station i København.
Lørdag middag er den 20-årige mand med sort og krøllet hår blevet fremstillet i et grundlovsforhør i dommervagten i Vestre Fængsel.
Her er han blevet sigtet for drabsforsøg, efter han ifølge politiet knivstak en 47-årig mand, som han altså havde haft en mindre bagatel med på durumbaren, en gang i baghovedet, en gang i nakken, to gange i torso og en gang i venstre arm.
Offeret pådrog sig ifølge politiet skader i et ukendt omfang, men han er erklæret uden for livsfare, skriver Ekstra Bladet.
Den 20-årige mand er foruden knivstikkeriet også sigtet for at true et vidne umiddelbart efter hændelsen, hvor han skal have sagt noget i retning af: ‘Hvis du sladrer, finder jeg dig og dræber dig og din familie’.
Den mistænkte blev anholdt, da en opmærksom borger fulgte efter gerningsmanden, der kort tid efter knivstikkeriet blev anholdt.
Han erkender de faktiske forhold i sigtelsen, men han nægter drabsforsøg. Han mener desuden, at han skal have handlet i nødværge.
Mistænkes forklaring er ikke kommet til offentlighedens kendskab, da dørene under grundlovsforhøret blev lukket.
Grundlovsforhøret endte lørdag eftermiddag med, at den 20-årige er blevet varetægtsfængslet i foreløbigt ni dage.
Dommeren mente alene, at der er begrundet mistanke om grov vold og ikke drabsforsøg, som sagen er belyst indtil nu, og han mente ikke, at der var belæg for, at der skulle være tale om nødværge.






