Et voldsomt angreb er fundet sted mod en synagoge i en større europæisk by.
Angrebet fandt sted natten til fredag klokken 03.40, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Politiet i Holland har anholdt fire mænd, som mistænkes for at stå bag et brandattentat mod en synagoge i Rotterdam.
Ingen kom til skade ved brandattentatet, men det har ført til, at politiet har øget sin bevogtning af andre synagoger i byen.
De anholdte er i alderen 17 til 19 år.
Mændene blev anholdt, da de ifølge politiet kom kørende i en bil – mistænkeligt tæt på en anden synagoge, end den, der natten til fredag blev angrebet.
Ifølge politiet er det dog indtil videre uklart, om de havde planer om at angribe flere synagoger.
Hændelsen i Rotterdam har fundet sted, få dage efter at en synagoge blev ramt af en eksplosion i Liège i nabolandet Belgien. Det skete mandag.
Her var der heller ikke meldinger om tilskadekomne.
