Fredag eftermiddag er flere brandstationer ankommet i et villakvarter, hvor der lige nu ses store flammer og sort røg.
“Der er assistance fra flere brandstationer.”
Sådan lyder det fredag eftermiddag fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er til stede ved en kraftig brand i et villakvarter.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Til TV Midtvest oplyser Midtjysk Brand & Redning, at den voldsomme brand startede i et skur og derefter har den spredt sig til huset.
Mediet oplyser desuden, at skuret står op af huset på Hedeskræntet i Viborg, hvor branden pågår.
Billeder fra stedet viser adskillige brandfolk knokle i området, hvor sort røg stiger til vejrs og store flammer spreder sig.
Ifølge TV Midtvest kæmper brandvæsnet med at få styr på branden.
Hvordan branden er startet, og hvor store skader den ender med at medføre er for nuværende uvist.
Det er ikke oplyst om hændelsen har medført nogen personskade.











