Søndag middag har en større aktion udspillet sig, da en mand er hoppet overbord på en passagerfærge. Danmark er sammen med Sverige involveret
“Der kommer en helikopter nu.”
Sådan siger Presse-fotos.dks udsendte søndag middag under en større redningsaktion.
Billeder fra stedet viser i den forbindelse, at en større mængde beredskabsstyrker herunder brandvæsen, politi og sundhedsfagligt personale er til stede på kajkanten, mens redningsbåde er i færd med at blive sat i vandet.
En ambulance er desuden set køre ind på færgens område.
(Artiklen fortsætter under boksen)
Har du brug for hjælp?
- Telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-05
- Hvis du har selvmordstanker eller er i en anden alvorlig livskrise – eller hvis du har pårørende eller er efterladt til selvmord, så fortvivl ikke – hjælpen er nær.
- Mailrådgivning eller chatrådgivning. For at se åbningstider og for kontakt om hjælp – www.livslinien.dk

Ifølge Nordsjællands Politi skyldes udrykningen til havnen i Helsingør, at der søndag eftermiddag er indløbet en anmeldelse om, at en mand er hoppet overbord fra en øresundsfærge.
“Vi får klokken 13.07 en anmeldelse om en mand, der er sprunget fra borde midt i Øresund,” siger vagtchefen til TV 2 Kosmopol.
Manden er hoppet overbord fra den færge, der sejler mellem Helsingør og Helsingborg.
Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger er manden blevet samlet op i en redningsbåd, der tilhører færgen.
Det bekræfter Nordsjællands Politi senere.
Ifølge redaktionens oplysninger er manden blevet fragtet til Sverige efter at være blevet fundet. Han er umiddelbart i live.
Nordsjællands Politi har ikke lyst til at udtale sig nærmere i sagen.
“Brandmændene på havnen snakker om, at de er ved at pakke sammen nu,” fortæller Presse-fotos.dks udsendte omkring klokken 14.00.



