Flere betjente blev kørt til hospitalet efter en brand på en altan.
Lørdag aften udspillede der sig et dramatisk scenarie ved et lejlighedskompleks, hvor politi og brandvæsen måtte rykke massivt ud efter melding om brand på en altan.
Hændelsen førte til, at flere betjente blev kørt på sygehuset.
Branden opstod på en altan tilhørende en lejlighed på 1. sal.
Ifølge politiet udviklede situationen sig hurtigt, og opgangen blev øjeblikkeligt evakueret.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi forklarer til TvSyd , hvad der antændte branden.
’Årsagen til branden var en tændt terrassevarmer, der fik fat i noget tørt tøj. Det skabte en del røg, men branden nåede ikke at få fat i selve lejligheden’
Den voldsomme røgudvikling fik dog konsekvenser for de betjente, der rykkede ind for at sikre området på Varbergvej i Haderslev. Flere af dem måtte efterfølgende køres på sygehuset for behandling for mulig røgforgiftning, oplyser vagtchefen.
Det viste sig heldigvis, at ingen af betjentene havde pådraget sig skader. Også de civile beboere slap uskadt fra episoden.
På altanen nåede en større mængde tøj at brænde, men selve lejligheden blev ikke taget af flammerne, kun røg.
Politiet og brandvæsenet modtog alarmen klokken 21.18 og arbejdede på stedet i omkring to timer, før situationen var fuldt under kontrol.
Massiv udrykning fylder motorvej: Alvorligt kvæstet



