Voldsomme råb fra SAS-cockpit: ‘Stop, stop, stop, stop!’

Illustrationsfoto

Et SAS-fly på vej til København har været ude i noget nær en katastrofe, da det skulle lette. Nu ligger en rapport klar fra den uhyggelige hændelse

“Stop, stop, stop, stop!”

Sådan råbte styrmanden i cockpittet, og kaptajenen klossede med det samme bremserne på flyet.

På det tidspunkt kørte det store SAS-fly ud langs banen med 230 kilometer i timen.

Flyet skulle lette i lufthavnen i den belgiske hovedstad Bruxelles med retning mod København, men der var bare et stort problem.

Banen flyet kørte hurtigt afsted på og var ved at lette fra – det var ikke startbanen. Til gengæld var den et såkaldt taxibane.

(Artiklen fortsætter under billedet)

SAS med stor beslutning: Nu er dette gjort forbudt i flyet
Illustrationsfoto

Det var den 5. februar i år, at det var ved at gå helt galt for SAS-flyet, skriver luftfartsmediet Check-In.

En rapport fra den belgiske havarikommission AAIU viser nu hændelsen, som af myndighederne bliver beskrevet som alvorlig.

SAS-flyet – en Airbus A320neo – havde 152 passagerer ombord, da det fik grønt lys af kontroltårnet til at lette lokal tid klokken 21.03.

Blandt piloter er den pågældende lufthavn Zaventem i Bruxelles kendt som et sted, hvor flere taxibaner og landingsbaner mødes i et komplekst kryds.

Så i mørket valgte kaptajnen den forkerte bane.

Det hjalp dog på ingen måde, at et skilt, der angav nummeret på startbanen, ikke virkede, og at lyset på banen var på laveste intensitet.

Derfor var det først, da flyet var godt oppe i fart, at styrmanden opdagede, at noget var helt galt.

“Nej, det er forkert,” sagde han i cockpittet, viser optagelser af samtalen mellem de to piloter. 

Få sekunder efter kan man høre på optagelserne, at styrmanden råber “stop, stop, stop, stop.”

Da flyet kom ned i fart, kunne kaptajnen dreje flyet en smule til højre, mens opbremsningen fortsatte. Få sekunder senere stoppede flyet på et område mellem to taxibaner.

Lige efter kunne piloterne melde til kontroltårnet:

“Vi er okay, men noget gik helt galt.”

Ingen ombord kom noget galt, og der skete heller ikke materielle skader på flyet.

Se også
Forsøgte at voldtage baby: Her er hans uhyggelige fortid

Sitationen bliver alligevel betegnet som alvorlig i rapporten fra Belgien, da flyet kunne være kørt ind i køretøjer, andre fly eller andre forhindringer på banen.

Det var også en mulighed, at taxibanen var for kort til, at flyet kunne nå at lette, hvis det var kommet så langt.

Rapporten giver ifølge Check-In også et indtryk af, at minutterne op til hændelsen var meget stressende. 

SAS-flyet var nemlig forsinket, da det ankom til Bruxelles fra Oslo og derefter kun havde 42 minutter til at nå at lette mod København.

Derfor havde besætningen fået et såkaldt CTOT-slot med et specifikt starttidspunkt, der gav ekstra tryk på for at få gjort flyet klar til afgang. 

Samtidig havde passagerer store mængder håndbagage med, og stewardesserne opfordrede over højtalerne til, at folk skyndte sig.

Da flyet var i sikkerhed igen, kunne passagererne forlade det, og blev fragtet væk i busser. 

SAS overvejer nu at indføre ny teknologi, der kan advare piloter, hvis de kører ind på den forkerte bane.

Den belgiske havarikommission undersøger stadig hændelsen, og rapporten er foreløbig. 

Se også
Mødte baby-kidnapper på gaden: Det sagde han