Mandag morgen er der udbrudt voldsom brand i en lade ved et historisk gods. Derfor er brandvæsnet massivt til stede og kæmper mod den kraftige brand.
Beredskabet er massivt til stede ved en lade, hvor der er ubrudt voldsom brand. Laden står tæt ved et historisk gods og mandskabet kæmper for at kontrollere branden, så den ikke spreder sig.
Den store lade står tæt på flere bygninger som hører til godset og derfor er er det vigtigt at få styr på brandspredningen.
Branden er startet i en lastbil, som står inde i laden. Lastbilen var i gang med at læse kunstgødning af, da der opstod brand under køretøjet og flammerne fik fat i lastbilen og laden ved ved det historiske Møllerup Gods ved Rønde på Djursland.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Heldigvis har branden kun fået fat i oplaget af halm og ikke selve den gødning, som ligger i laden endnu. Kun det gødning, der var på lastbilen”.
Det fortæller perationschef ved Brand & Redning, Carsten Pedersen, til TV2 Østjylland.
Presse-fotos.dk følger udviklingen og opdaterer, når der er nyt…
Historisk gods med lang historie
Beliggenhed: Møllerup Gods ligger i naturskønne omgivelser i Nationalpark Mols Bjerge, tæt på Aarhus Airport, Grenaa, Ebeltoft, Randers og Aarhus.
Historisk ejer: Den tidligst kendte ejer af godset er Marsk Stig, der er mest kendt for mordet på Kong Erik Klipping i 1286.
Hovedbygningens opførelse: Den nuværende hovedbygning blev opført i 1681.
Bygningsrester: Rester af Marsk Stigs gamle borg er bevaret i fundamentet af hovedbygningen og udgør en betydningsfuld del af godsets historie.
Sidefløje og Hubertus Kroen: Disse bygninger stammer fra første halvdel af 1700-tallet og er opført i karakteristisk gult bindingsværk.
Nuværende ejer: I 2019 overtog Alexander Gamborg ejerskabet af Møllerup Gods fra sine forældre, Anne Sophie og Stig Gamborg.
Landbrugsdrift: Godset driver traditionelt landbrug og skovbrug og har blandt andet satset på dyrkning af hamp.
Kulturelle arrangementer: Møllerup Gods har været vært for Verdensballetten, hvor internationale kunstnere inden for ballet, opera og klassisk musik har optrådt.
Faciliteter til arrangementer: Hubertus Kroen kan lejes som et stort feriehus med plads til selskaber op til 80 personer og overnatning for 30-40 gæster fordelt på 16 dobbeltværelser.
Rundvisninger: Der arrangeres historiske rundvisninger på godset efter aftale, hvor man kan lære om stedets rige historie.