Fronten af det ene køretøj er røget af efter ulykken. Politi og beredskab er fremme, hvor vidner og implicerede parter afhøres, mens oprydningsarbejdet er i gang. Derfor er vejen spærret, mens det pågår.
Lørdag aften har en voldsom ulykke fundet sted på Amager, hvor to personbiler er indblandet.
De to personbiler er kørt sammen, og det har forvoldt stor skade på især det ene af køretøjerne, hvis front er røget af bilen.
En lånebil fra tjenesten Bolt er indblandet i ulykken. Det viser billeder fra stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet er fremme ved ulykkesstedet, hvor ordensmagten nu afhører vidner samt de implicerede parter.
Samtidig er Hovedstadens Beredskab i færd med oprydningsarbejdet, og derfor er vejen spærret.
Det drejer sig om Amager Boulevard, hvor ulykken har fundet sted.
Der er umiddelbart ikke sket personskade ved ulykken. Årsagen til den er på nuværende tidspunkt ukendt.







