Voldsom ulykke: Politibil smadrer ind i personbil

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En politibil har søndag aften været involveret i et voldsomt uheld på Amager.

Der er søndag aften massivt politiopbud på Amager efter et færdselsuheld mellem en patruljevogn og en personbil.

Uheldet er sket i krydset mellem Amagerfælledvej og Peder Lykke Vej, hvor både politi og redningsmandskab rykkede ud.

‘En politibil har ramt en personbil i forbindelse med noget udrykning’, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Mads Østergaard til Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politibil smadret i voldsomt sammenstød på Amager.

Ifølge vagtchefen er der ikke meldinger om personskade i forbindelse med sammenstødet.

‘Der er ingen meldinger om tilskadekomst. Der er tale om et materielt færdselsuheld’, oplyser han.

Københavns Politi modtog anmeldelsen om ulykken klokken 21.43, og kort efter var flere patruljer til stede på ulykkesstedet.

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvordan ulykken er sket.

‘Det kan jeg ikke sige. Det skal undersøgelser afklare’, lyder det fra vagtchefen.

Der er rekvireret borttransport til de involverede køretøjer, mens politiet fortsat arbejder på stedet sent søndag aften.

Se også
Christian Eriksen er på hospitalet
Annonce
Annonce
Annonce