Voldsom hændelse på station nær København: Person er påkørt

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En person er torsdag eftermiddag blevet påkørt af et S-tog ved Gentofte Station. Ulykken har udløst en større politiindsats og skabt omfattende problemer for togtrafikken på flere strækninger.

Der er torsdag eftermiddag sket en alvorlig hændelse ved Gentofte Station.

En person er blevet påkørt af et S-tog omkring 200 meter nordvest for stationen ved Ermelundsvej.

Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen klokken 13.23 og er fortsat til stede på stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto af Gentofte Station.

Politiet kan endnu ikke oplyse noget om den påkørte persons tilstand eller de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Togtrafikken påvirket på flere strækninger

Hændelsen har fået store konsekvenser for togtrafikken.

Ifølge DSB er al S-togsdrift mellem Hellerup og Lyngby indstillet, mens der samtidig kører færre tog på flere andre strækninger.

Det gælder blandt andet mellem Køge og Hellerup samt mellem Lyngby og Hillerød.

Passagerer må derfor forvente forsinkelser og ændringer i trafikken, mens politi og redningsmandskab arbejder ved ulykkesstedet.

Politiet har endnu ikke oplyst, hvornår togdriften forventes at vende tilbage til normal.

Annonce
Annonce
Annonce