Voldsom brand: Dræber kvinde

Fredag aften udfolder der sig nogle voldsomme scener på Sjælland.

Politi og brandvæsen er rykket i hobetal til brand på den vestlige del af Sjælland.

Flere slukningsvogne og patruljevogne er mødt op til hus, hvor flammer stiger vejrs .

(Artiklen fortsætter under billedet)

Branden er sket i et hus i Folehaven i Gørlev.

Der er en lægevogn til stedet.

– Vi fik anmeldelsen 17.28 med meldingen om flammer i et hus, hvor der muligvis var en kvinde i huset, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til B.T

Efter alarmen blev røgdykkere sendt ind i huset, hvor de gjorde et forfærdeligt fund.

– De fandt en kvinde, hvis liv ikke stod til at redde, siger vagtchefen. 

Den afdøde kvinde var i 70’erne og boede på adressen. De pårørende er underrettet.

Det er endnu uvist, hvad der er årsagen til branden, om den påsat eller ej, men vagtchefen fortæller at politiet er i gang med at undersøge det.

Se også
Voldsomt angreb: Brand attentat mod synagoge