Lørdag formiddag har en voldsom bilbrand sat en stopper for trafikken på motorvejen.
En Audi står lige nu i flammer, hvor brandvæsenet er ankommet og forsøger at få styr på situationen.
Bilen kom kørende på E47 Sydmotorvejen fra Farø mod Køge mellem <36> Bregentved og Info-Teria Piberhus, da den pludselig brød ud i brand.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Først ankom en enkelt brandbil, som fik afspærret vejen og gjort klar til slukning.
Kort tid efter ankom yderligere tre brandbiler og to ambulancer til stedet.
Det vides ikke, hvordan bilen er brudt i brand.
I skrivende stund er der ingen oplysninger på de implicerede.
Presse-fotos.dk følger udviklingen og opdaterer, hvis der skulle komme nyt.
