Politiet og redning er fremme ved den voldsomme ulykke. Alt er afspærret, mens der arbejdes på stedet.
Det er vilde scener, som fredag eftermiddag udspiller sig på en motorvej.
Her står en bil i flammer midt på vejen. Samtidig holder en lastbil på tværs og spærrer.
Politi og redning er fremme på stedet. Ifølge den udsendte fra Presse-fotos.dk kom to ambulancer kørende til stedet i høj fart med udrykning.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Arbejdet ved stedet betyder nu, at flere spor er blevet spærret. Dog kan bilister passere med forsigtighed i nødsporet. Det fremgår af trafikmeldingen på P4.
‘Trafikken går langsomt og man skal forvente ekstra køretid,’ lyder det fra mediet.
Bilen i brand holder ved E45 i nordgående retning kort før Motorvejskryds Aarhus Vest nær Harlev.
På nuværende tidspunkt er det uklart, om lastbilen har været impliceret i hændelsen, eller om der blot er blevet spærret for dens videre færd på motorvejen grundet bilbranden.
Presse-fotos.dk har forsøgt flere gange at få en kommentar fra Østjyllands Politi, men det har endnu ikke været muligt.
Opdateres…
Borger gør chokfund i dårligt parkeret bil



