Virksomhederne er ikke bange 

Donald Trump

Trump har indført nye toldsatser på aluminium og stål – men danske virksomheder forholder sig rolige

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har fordoblet tolden på udenlandsk stål og aluminium – fra 25 til 50 procent. De nye satser trådte i kraft den 4. juni. På det sociale medie Truth Social udtalte Trump:

“Det er mig en stor ære at hæve toldsatserne på stål og aluminium fra 25 % til 50 %, gældende fra onsdag den 4. juni. Vores stål- og aluminiumsindustrier vender tilbage som aldrig før. Dette vil være endnu et STORT ryk af gode nyheder for vores fantastiske stål- og aluminiumsarbejdere. GØR AMERIKA GREAT AGAIN!”

Trods den markante toldstigning lader danske virksomheder sig ikke ryste.

Virksomhedspanelet laver hvert halve år en undersøgelse blandt 3.500 små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Danmark. Forårets undersøgelse viser, at virksomhederne fortsat vurderer deres økonomiske situation som positiv. Hele 63 % angiver, at deres økonomi er god, på trods af den globale usikkerhed.

Undersøgelsen viser desuden, at 41 % af SMV’erne forventer vækst i løbet af de næste seks måneder – en stigning på syv procentpoint i forhold til målingen fra efteråret 2023.

Line Fossing Riel, direktør for Erhvervshus Sjælland, udtaler således i en pressemeddelelse om situationen:

“Det tegner lovende for den samlede vækst i regionen, hvor der findes masser af SMV’er med ambitioner om vækst og udvikling. Dem glæder vi os i Erhvervshus Sjælland til at hjælpe med at realisere deres mål – både lokalt og internationalt.”

Riel konkluderer, at “de sjællandske virksomheder har en stærk tilpasningsevne.”

Virksomhedspanelet identificerer de største udfordringer blandt SMV’er, der forventer en negativ økonomisk udvikling:

  • Inflation: 58 %
  • Ændring i efterspørgsel på varer og tjenesteydelser: 51 %
  • Energipriser: 50 %
  • Handelshindringer (fx told og afgifter): 49 %
  • Forsyningssikkerhed (fx for råvarer og materialer): 43 %

Trump truer støtter af disse lande med ekstra told