Vingegaard kommer med melding om fremtiden: Her er planen

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Endelig kommer der nyt fra Glyngøre.

Det er mindre end to uger siden, Jonas Vingegaard styrtede i Tour de France, brækkede kravebenet og måtte en tur på operationsbordet.

Derfor har der været meget stille fra den danske doubbelte Tour de France vinder, men nu er der altså nyt fra Jonas Vingegaard.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Arkivfoto

Kravebenet trænger stadig til at hvile, så han kan endnu ikke træne.

Derfor aner han heller ikke, hvordan resten af sæsonen kommer til at se ud, men han har stadig et stort ønske om en optræden i rødt og hvidt i år.

“Jeg har hele tiden sagt, at hvis jeg kunne være klar til VM, så kunne det være fedt. Det tænker jeg stadig”, siger han i forbindelse med sin deltagelse i startområdet ved 2. etape af PostNord Danmark Rundt i hjembyen Glyngøre, og fortsætter:

“Men det kommer igen an på, hvordan det går med helingen, og hvordan motivationen er, når jeg begynder at kunne træne igen.”

Der er endnu ingen tidshorisont på, hvornår han kan være tilbage i sadlen for at træne. Det er for tidligt at fastslå.

Men selv om han selvsagt gerne havde kørt Tour de France til ende og kæmpet for sejren eller en plads på podiet, så ville cyklen alligevel have været parkeret i garagen på nuværende tidspunkt.

“Jeg har haft brug for denne her pause. Det er kun 11 dage, siden jeg styrtede, men nu har jeg også fået en lille pause”, siger Vingegaard.

“Nu er jeg dog også snart klar til at snakke med holdet” fortæller Jonas Vingegaard om planerne for resten af sæsonen.

Årets VM i landevejscykling afvikles fra 20. til 27. september i Canada.

Vingegaard styrtede på 15. etape af årets Tour de France, da han lå nummer to i klassementet. Tidligere på året vandt han Giro d’Italia.

Sidste år vandt han Vuelta a España, mens han i 2022 og 2023 vandt Tour de France.

Annonce
Annonce
Annonce