Siden natten til søndag har politiet været massivt til stede ved en privat bolig, hvor et vindue er blevet gennemhullet af skud.
Siden 01.58 i nat har politiet befundet sig en adresse, hvor der er sket en hændelse man ser på med stor alvor.
Man ankom efter der var indløbet en anmeldelse om skyderi på adressen i Østjylland, hvorefter man har efterforsket intensivt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten om hændelsen på Lily Brobergs Gade i Brabrand.
Gennem ordensmagtens undersøgelser på stedet har man fundet seks skudhuller i et vindue til en privat bolig.
‘Vi ser med stor alvor på sagen og har i nat foretaget undersøgelser, søgt efter spor og talt med vidner, og vi kommer til at opholde os i området mens disse undersøgelser pågår.’
Sådan skriver politikredsen, der i samme ombæring oplyser, at ingen personer blev ramt under skyderiet.
Østjyllands Politi vil desuden meget gerne høre fra vidner eller personer, der har opholdt sig i området omkring Lily Brobergs Gade i nat omkring 02.00.
Hvis du har andre oplysninger i sagen ønsker man også at høre fra dig.